Sic loquitur aer saltatius

Efter et længerevarende ophold i krimien – primært den svenske af slagsen – Liza Marklunds opbragte femi-harme, Leif G.W. Perssons kantede konspirationer, Håkan Nessers ambitiøse skildringer, Henning Mankells finurligheder og geniale Arne Dahls litterære projekt, vendte jeg for nylig tilbage til kilden; til der, hvor litteraturen for alvor begyndte for mig. Her hvor jeg selv i sin tid kastede mig ud på de 30.000 favne: Peter F. Hamiltons storladne rum-opera  Night’s Dawn-trilogien. Hvilket vidunderligt værk! For første gang længe har min kone set mig fuldstændigt optaget af bøger igen. Som tidligere, da jeg slugte Stephen King, Dean Koontz og Clive Barker. Siden kom som sagt krimierne og rev benene væk under mig, men den affære er slut nu.