Sic loquitur aer saltatius

Privatliv

Udvidelse af interessesfæren

by on sep.04, 2011, under Havedyrkning, Privatliv

Horror, sci-fi, liberalistisk filosofi. Porno, seksuel frihed, anti-censur.

Nu er valpladsen for mit virke og engagement så gjort bredere: Velkommen til haveinteressen! Nok er det min hustru, der står for den, men den er nu interessant nok i sig selv, og jeg kan jo altid skjule min forkærlighed bag det med chilierne! Jojo, blomster og farver er fint, men det er jo de små og satans stærke frugter, det handler om. Og tager hun så lige og skriver lidt om træfældning og  kompostering, så tror jeg det er homefree at lette på hatten for bloggen.

www.haveriet.blogspot.com

Leave a Comment more...

Bønder og agurkesalat

by on aug.17, 2009, under Musik, Privatliv

Var til Ringsted Festival sidste weekend – en tilflytter skal jo mænge sig med de lokale. I samme weekend som Skanderborg (30K+ gæster) valgte arrangørerne af den festival, der skal være “Sjællands største” at tromme ligegodt 10.000 midtsjællændere sammen (og nå ja, festivalens specialsprøjte havde da også haft held til at støve nogle folk fra både Holbæk og Korsør op, så vi her havde det kosmpolitiske islæt repræsenteret).
Selve arrangementet var sådan set ret basalt: Tre musikscener samt Kim Larsen’s (sic!) Tivoli udgjorde festivalområdet. Min hustru og jeg ankom lige til åbningen fredag eftermiddag.
Første act var Celina Ree, og hun gjorde det saftsuseme godt. Hun optrådte med langt lyst hår – et herligt signal om, at hun er ved at lægge sit emo/goth-image fra sig og nu er ved at modnes i en mere rocket retning. Tankerne ledtes i hvert fald hen på en ung og lovende klon af Doro Pesch og Lita Ford.

Doro

Eller en Sanne Salomonsen på heftigt krudt! Hun havde styr på tingene, den 18-årige, og den eftermiddagLita var man hensat til de gode gamle heavy-80’ere og 90’ere. Forhåbentlig et varsel om nye og bedre tider for den unge musik. Fedt at se pop og emotøserne stå og vride sig i lutter forvirring over deres idol i et band med både guitar- og trommesolo!

Lørdag var det så Back in Black, AC/DC-coverband, der tromlede os allesammen ned med en heftig røvfuld af et sæt. Fem glade jyder knaldede den onde lyneme tordensalver af en masse! Brian Johnsons skærebrænder og Angus Youngs skoledreng gestaltet af en kæk fyr og et ordentligt brød (dobbelt så stor som sit forbillede, men med samme manerer og gavtyveattitude).

Jo, vist var der også Hej Matematik (skuffende), Anne Linnet (Øhhh …), Nephew, Dario von Slutty og Kim Larsen på scenerne, men enten så vi det ikke, eller også var vi allerede gået. Nok er urbaniseringen kommet til Ringsted i form af et stigende antal FCK-trøjer i gadebilledet, men det er stadig hilbilly country, og øretæverne sad løst uden for polka-teltet om aftenen. Måske træder fordommene rigeligt i karakter her, men efter Celina og Back in Black var vi godt tæsket igennem så vi smuttede hjem til parcellen og kastede os over druk og sex, som kun min elskede og jeg kan gøre det.

Leave a Comment more...

The path out of here

Worth a visit ...